Farvesans Workshop190119 Begivenhed Cover Video Silke

Workhop i blomstertryk

Lav dit eget tørklæde med planter og blomster fra naturen

Workshop i blomster og planter på stof

 
På denne workshop laver du dit eget tørklæde med naturlige farver og former fra planter og blomster.
Du bliver guidet i hvordan man får planternes egne farver og strukturer over på stof – en proces, der involverer planter, blomster, metalvand og damp.
 
Det er enkelt og alle kan være med.
 
Først laver vi sammen prøver, som vi sætter over dampen.
Derefter laver du dit eget tørklæde med planter og blomster fra blomsterbuffetten.
Efter 1 god times damping kan du folde dit tørklæde ud og se resultatet; jeg lover dig, det er nærmest magisk.
 
Mens tørklædebunterne ligger i dampgryden, spiser vi lidt frokost. Det kan være at vi bare har lyst til at sidde og slappe af – og nyde det nærvær som denne her proces – og en lørdag i dejligt selskab – inviterer til. HVis kreativiteten kribler og du har lyst til at lave mere, har vi mulighed for at lave blomstertryk også på papir.
 
 
TID: Lørdag d. 23. marts kl. 10 – 14.30
STED: Polluxvej 9, Hornbæk
DELTAGERE: Der er 5 pladser.
PRIS: 700 kr – inklusiv et tørklæde i silke. 80 x 80 cm.
TILMELDING: skriv til mig på messenger eller send mig en mail på charlottevanhauen@gmail.com med dit navn og telefonnummer. Du er tilmeldt, når du har betalt for workshoppen.
.
Du er selvfølgelig meget velkommen til at ringe til mig og høre mere på 50551917