Bundledye silketørklæde
Med Farvesansens Bundledyekit.
Bundeldye kittet kommer med det, du skal bruge for at lave det fineste
plantefarvede silketørklæde med teknikken bundle-dye.
BUNDLE-DYE er en teknik, der overfører planternes egne farver til tekstiler i et akvarelagtigt udtryk. Teknikken er nært beslægtet med plantefarvning.
Bundledye-kittet indeholder:
- Et silketørklæde, pongé 8, 55 x 55 cm, bejdset og klar til bundle-dye
- En pose med blandede tørrede planter, rødder, frø, løg og blomster.
- En snor til at vikle om dit silke-bundt.
Det, skal du bruge:
En gryde – gerne med en dampindsats.
Sådan gør du:
- Silketørklædet lægges i blød i lunt vand i 10 minutter.
- Silken spredes ud på et bord – det skal være godt fugtigt, men ikke for vådt.
- De tørrede planter og blomster drysses ud på halvdelen af silken.
Du kan supplere med dine egen blomster, hvis du har lyst. - Den anden halvdel af stoffet foldes over blomsterne og det hele foldes
én gang til. Derefter rulles silken så stramt som muligt og snørres tæt med snoren.
Er silken blevet for tør, kan du sagtens stænke mere vand på dit rullede bundt.
– og så til alkymien i dampen
- Bundtet dampes i en gryde med en damindsats.
Har du ikke en dampindsats, kan du lægge bundtet i en frysepose, rulle den og lukke den med en elastik, og lægge bundtet direkte i det simrende vand. - Efter 5 kvarter kan du folde dit silketørklæde ud og se det smukke resultat!
- Skyl det forsigtigt, inden du stryger det ved nænsom varme.
Jeg håber du har nydt den magiske proces.
Mange hilsner
Charlotte @farvesansen
Du må meget gerne dele dit værk på Instagram med tagget #farvesansen
Bundledyekittet kommer i 3 farvetoner
- Rød/orange-toner
- Gule/gyldne toner
- Blå/lilla toner
Et kit koster 299 kr.
2 kits koster 500 kr.
Skriv til charlottevanhauen@gmail.com for at bestille dit kit.